Essay

10.04.24

Premium

Det tyske forfatningsværn er på vej til at blive et nyt Gestapo

Det nuværende Tyskland har overtaget DDR-regimets ”antifascistiske” grundprincip, som efterhånden har fortrængt Forbundsrepublikkens oprindelige, antitotalitære og dermed demokratiske grundprincip, skriver David Gress i dette essay. DDR’s ”antifascisme” var ikke demokratisk i andet end ord, men i virkeligheden en totalitær mobilisering af undersåtter. Tyskland er ulykkeligvis på vej i samme retning.
Postkort fra Østberlin, 1968.
Postkort fra Østberlin, 1968.

Det tyske Verfassungsschutz (VS), ordret forfatningsværnet, er ikke længere nogen almindelig sikkerhedstjeneste. Under sin nuværende chef Thomas Haldenwang, der selv er underlagt indenrigsminister Nancy Faeser fra SPD (Socialdemokratiet), er det ved at udvikle sig til et politisk politi, hvis af magthaverne pålagte opgave er at gøre det risikabelt for ens karriere, finanser og sociale kontakter at have regeringskritiske meninger frem for alt om muslimsk indvandring og dens følger.

Både Haldenwang og Faeser virker fast overbevist om, at de har såvel ret som pligt til at forfølge folk, der ikke bryder sig om masseindvandringen eller endog drister sig til at mene, at der findes et tysk folk, som fortjener at overleve. At mene det sidste er nu at være ”højreekstrem” og at ville ”delegitimere” regimet. Hvor det tidligere gjaldt om at afsløre egentlige trusler mod demokratiet, gælder det nu om at stemple kritikere som ”højreekstreme”, så de kan blive truet til at holde deres kæft.

I tidligere tider ville en demokratisk regering have anset det som en selvfølge, at borgere kunne være endda meget uenige i dens politik. Man ville have anset det som en styrke i demokratiet og ikke en svaghed, at en regering måtte tåle såvel ideologisk modstand som hån, spot og latterliggørelse, så længe denne kritik ikke udartede til kupforsøg eller terror. Nu hedder det derimod ifølge Nancy Faeser, at de, der forhåner staten, må regne med en stærk stat.

Jeg er normalt arg modstander af Adolf Hitler-sammenligninger, men her må jeg gøre en undtagelse. Faesers sætning er taget lige ud af Førerens sprogbrug, ligesom hendes og Haldenwangs politiske politi er ved at ligne et nyt Gestapo.

Premium

Dette indhold kan kun ses af medlemmer.

Månedlig betaling

48

Årlig betaling

550

Hvorfor blive medlem og betale? Fordi det er medlemmerne, der betaler for indholdet.
Vi har gjort det så billigt, at alle kan være med.

Kontrast stræber efter at blive:

Dit borgerlige anker i en woke tid

En autentisk borgerlig stemme

En borgerlige modvægt

Debat med bid, vid og humor

Dit borgerlige fællesskab